Merkel genvalgt som kansler for fjerde gang

Tysklands parlament, Forbundsdagen, har ved en afstemning onsdag formiddag tysk tid genvalgt Angela Merkel som forbundskansler for fjerde gang.
Foto © : Flickr.com / European People's Party
Skrevet af Ritzau
14. marts 2018 11:46

Ved afstemningen fik Merkel 364 stemmer, mens 315 stemte anderledes.

Den såkaldt store koalition, som består af hendes konservative kristelige demokrater i CDU og dets bayerske søsterparti, CSU, samt socialdemokraterne i SPD, har 399 pladser.

Det tyske parlament har i alt 709 medlemmer. Der var ni blanke stemmer.

LÆS OGSÅ Tyske socialdemokrater stemmer ja til regering med Merkel

Genvalget af Merkel som regeringsleder sker efter et næsten seks måneder langt politisk dødvande i Europas største økonomi.

Merkel og den fungerende leder af SPD, Olaf Scholz, samt lederen af CDU, Horst Seehofer, underskrev mandag en 177 sider lang aftale om en regeringskoalition.