Meget få bliver behandlet for ludomani

Selvom det anslås, at hele 13 procent af befolkningen på et tidspunkt i deres liv lider af ludomani, så er det meget få, der bliver behandlet for det i Grønland. Det fortæller Inge Rahbæk Holm, der er behandler på behandlingsstedet Qaqiffiks afdeling i Ilulissat, hvor de har 12 års erfaring med at behandle ludomaner.
24. juli 2009 12:07

- Vi behandler omkring 4 personer for ludomani om året. Ludomanen har selv meget svært ved at se, at han har et problem. Det er familien der skubber. Det sker også, at når folk kommer ind hos os med et alkoholproblem, så opdager vi langt inde i forløbet, at de faktisk også er ludomaner, siger behandler i Ilulissat Inge Rahbæk Holm.

På den positive side mener hun, at folk er blevet hurtigere til at søge hjælp.

- Man kan se, at de folk der søger hjælp bliver yngre og yngre. De bliver mere og mere opsatte på, at de ikke vil finde sig i, at have sådan et liv, hverken alkoholikerne eller ludomanerne. De vil gerne have det bedre, siger hun.

Hun fortæller, at det er fælles for alle ludomanerne, at de er gået følelsesmæssigt i stå.

- Alle ludomaner i alle samfundslag har til fælles, at de følelsesmæssigt er såbare. De har et lavt selvværd og har ofte været følelsesmæssigt forsømte eller overforkælede i barndommen, at de aldrig har lært at bearbejde eller håndtere deres og andres følelser. Ligegyldigt hvor intelligente en ludoman er, så er deres følelsesmæssige udvikling gået i stå i en meget ung alder, forklarer behandleren.

Ludomani bliver behandlet med Minesotamodellen, der også bruges til alkoholbehandling i Qaqiffik. Behandleren siger, at ludomanerne ikke kan kureres, men ved at lære ludomanen at se de konsekvenser, det fører med sig, så lærer ludomanerne, at de skal holde sig væk fra spil, ligesom alkoholikerne kan lære at holde sig væk fra alkohol.

Inge Rahbæk Holm er glad for, at der er ved at ske noget politisk omkring ludomaniproblematikken.

- Politikerne er begyndt at få øjnene op, for der er et problem. Måske startede det med de sultne børn, og det, der skal til, er, at finde ud af at det ikke kun er madpakken det drejer sig om, men at børn kan være følelsesmæssigt sultne. Man er nødt til at tage fat i forældrene for, at børnene kan få det bedre på alle måder.

- Paarisa og Mipi har lavet de seneste undersøgelser for at kortlægge problemet, og det synes jeg er virkelig flot. Så der er gang i det, slutter Inge Rahbæk Holm.

Qaqiffik i Nuuk behandler omkring 4 personer for ludomani hvert år, mens få bliver behandlet i Katsorsaavik i Nuuk, der er et selvstændigt behandlingssted i Nuuk.