Mediearbejdsgruppen: Send flere penge

'Send flere penge'. Det kan snildt være overskriften på den netop offentliggjorte Medieredegørelse, som Naalakkersuisut har bestilt. For ønskesedlen, som den nedsatte mediearbejdsgruppe har skrevet, er alenlang. Medierne er nemlig sakket bagud her i landet, er deres vurdering.
25. maj 2011 17:31

"Medierne udfylder ikke deres rolle optimalt nu pga. begrænsede midler og ressourcer", lyder det i indledningen af Medieredegørelsen udarbejdet af den mediearbejdsgruppe der blev nedsat i juni 2010. Gruppen består af personer primært fra det grønlandske mediebillede, bl.a. KNR's direktør Ivalo Egede, Sermitsiaqs chefredaktør Poul Kraup og formand for mediearbejdernes forening Mariia Simonsen.

- Hvis man have et samfund, der er demokratisk velfunderet, og som har alle muligheder for at agere i et demokratisk samfund, så er der nogle områder, vi er nødt til at gøre op med, siger Mariia Simonsen.

Så gruppen kommer i deres redegørelse med en lang række indstillinger til, hvad politikerne bør gøre for at rette skuden op. De vigtigste indstillinger er ifølge Mariia Simonsen:

- Frit internet, eller i hvert fald meget billigere internet, og mediestøtte er de to hjørnestene, jeg ser i det, vi har afleveret.

Mediestøtten skal til dels foregå via en mediefond fx finansieret via afgifter fra internettrafik, salg af print on demand-aviser, skat på Google-annoncer og salg af digitale kanaler.

Et mindre udpluk fra indstillingerne lyder: Landsdækkende avis nr. 2 skal have offentlig støtte og aviserne skal distribueres via de såkaldte print on demand-trykkerier uden for Nuuk.

KNR skal have betydeligt flere offentlige penge og indgå i flerårige medieforlig og desuden omdannes til en erhvervsdrivende fond.

Derudover er der en lang række indstillinger til, hvordan det grønlandske sprog skal styrkes, hvordan uddannelser inden for medieområdet skal optimeres, og at der skal laves mere indhold rettet mod børn og unge.

Men arbejdsgruppen har kun i meget begrænset omfang lavet udregninger over, hvad det vil koste at føre deres mange indstillinger ud i livet.

Så hvor realistisk er det?

- Jeg synes ikke, det er op til arbejdsgruppen at vurdere, om det er realistisk eller ej. Det er et spørgsmål om politisk prioritering. siger Mariia Simonsen.

Men hvad siger naalakkersuisoq på området, Mimi Karlsen?

- Det er virkelig nogle punkter, vi må snakke meget om. Om hvilke af forslagene, der kan realiseres. Det skal vi bruge tiden på nu.

Men ét vil Mimi Karlsen allerede nu slå fast: Arbejdsgruppens ønskeliste skal skæres ned:

- På den store liste, der skal vi igang med store prioriteringer. Listen skal trimmes? Ja, det vil jeg sige og også sammen med befolkningen. Jeg er meget interesseret i, hvad befolkningen siger, er deres behov, så jeg vil da også tage befolkningens ønsker med.

Men har medierne været gode nok til at forvalte de midler og ressourcer, de har haft til rådighed?

- Hvis jeg skal tale som formand for mediearbejdernes forening, så er det da helt klart min holdning, at medierne som arbejdspladser selvfølgelig har et kæmpe ansvar for at udnytte de ressourcer, de har, på en ordentlig måde og at bruge de muligheder, de har, for at effektivisere o.s.v. Men jeg synes godt, man kan se, at medierne idag er meget pressede. De kan næsten ikke presse mere ud af citronen, siger Mariia Simonsen.

Læs Mediearbejdsgruppens redegørelse her (både en kort version og hele redegørelsen): knr.gl/da/medier.