Medie: Demokraterne nægter at støtte flyafgifter
Demokraterne nægter at støtte den varslede flyafgiftsmodel, og dermed bliver Kim Kielsen og resten af Siumut bragt i mindretal i Inatsisartut.
Afgiftsmodellen gør det dyrere at flyve indenrigs om vinteren, mens udenrigstrafikken får sænket afgiften.
LÆS OGSÅ Air Greenland: Højere afgifter betyder dyrere billetter
IA og Partii Naleraq er stærkt kritiske over for den varslede afgiftsmodel, som Naalakkersuisut har blåstemplet.
Grunden til, at flybilletter bliver dyrere, er, at Mittarfeqarfiit har sat taksterne op for at bruge lufthavnene her i landet. Og da det er Air Greenland, der bruger lufthavnene, er det lig med dyrere flybilletter.
De højere afgifter for at bruge de grønlandske lufthavne vil koste Air Greenland 17 millioner kroner næste år.