Medarbejdere fortæller deres version om oliekatastrofen

Forsømmelighed fra arbejdsgivernes side kan have været en medvirkende årsag til den største oliekatastrofe nogensinde.
Skrevet af Rune Langhoff
09. juni 2010 13:37

Flere af de overlevende fra eksplosionen på boreplatformen Deep Water Horizon fortæller nu en foruroligende historie til CNN.

Deres historie giver et indblik i hvad der således ligger til grund for en af de største oliekatastrofer nogensinde.

De fortæller, at lederne umiddelbart før eksplosionen i april havde en diskussion om en teknisk procedure. En diskussion, der vakte bekymring blandt de ansatte.

En af BP's ledere krævede nemlig, at man erstattede det tunge mudder, der holdte olien nede med lettere havvand, fordi det kunne fremskynde arbejdet og spare BP for mange penge. Og han fik sin vilje. Kort efter indtraf eksplosionen.

Samtidig fortæller de overlevende til CNN, at man på boreplatformen ignorerede advarselssignaler, og at det var underforstået, at man ville blive fyret, hvis man stillede spørgsmål ved sikkerheden.

BP afviser påstandene, men deres ansatte fra boreplatformen har lagt sag an.