Masser af påskesport i KNR

KNR radio og tv sender en række udsendelser fra påske GM.
Skrevet af Noah Mølgaard
19. april 2011 07:34

Udsendelserne fra påske GM er faktisk allerede startet, hvor der blev sendt reportage fra GM i langrend lørdag og søndag aften. Og der kommer yderligere tv-reportager fra Ilulissat tirsdag, onsdag og langfredag.

Der er også påske GM i volleyball og alpinski i Nuuk. Og KNR-TV laver reportager fra de to mesterskaber. Der er planlagt reportager fra alpin GM fra skærtorsdag til lørdag. Der bliver også sendt reportage fra volleyball GM mandag onsdag og skærtorsdag.

KNR-TV sender også direkte fra GM i badminton, der bliver afviklet i Godthåbhallen, og den direkte transmission bliver afviklet langfredag fra klokken 13.00 til 16.00, hvor der er finaledag.

Radio
KNR-radio følger også med i påske GM, hvor der vil være gæster i studiet og telefoninterviews fra forskellige stævner. Uju Petersen og Finn Nielsen følger påske GM fra studiet skærtorsdag klokken 16.00 til 17.00. De er atter på lørdag fra klokken 16.30 til 17.00 og fra 17.30 til 18.00.

Håndbold GM finalen for U-19 herrer og damer bliver også transmitteret direkte i KNR radio påskedag, hvor der også vil være nyt fra GM i andre sportsgrene.

Radioens transmission fra påske GM slutter anden påskedag, hvor der vil være opsamling fra forskellige mesterskaber.

Du kan også følge med i resultaterne på KNRs hjemmeside. Klik på fanebladene "radio" og "tv" for at se programoversigten.