Martha Abelsen: Der blev ikke indgået aftaler bag kommunens ryg

Borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup, har truet med, at forlade KANUKOKA i kølvandet af at Naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq, har taget en beslutning om, at tage 20 millioner kroner fra fra bloktilskuddet til Kommuneqarfik Sermersooq og i stedet give pengene til Qaasuitsup Kommunia og Kommune Kujalleq.
Skrevet af Ivik Kristiansen
10. september 2013 06:27

En beslutning som Asii Chemnitz Narup klager over er taget bag ryggen af Kommuneqarfik Sermersooq. Formanden for KANUKOKA er ked af hendes udmelding, men er enig med Vittus Qujaukitsoq i, at der ikke er grundlag for kritikken.

- Bloktilskudsaftalen blev underskrevet i juli måned, og der aftalte man rammen for hvilke rammer, der skal fordeles. Og fordelingsnøglerne er Naalakkersuisuts suveræne opgave som er på baggrund af den aftale der blev lavet lige før 2009. Og hvis Qujaukitsoq agter, at fremkomme med et ændringsforslag så er det jo Naalakkersuisut opgave der bliver gjort, og ikke kommunernes. Så der er ikke nogen der er kommet nogen i rygen på det her, siger formanden for KAKUKOKA Martha Abelsen.

Naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq, besluttede med borgmesterne fra Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq, at 20 millioner kroner af bloktilskuddet til Sermersooq i stedet skulle gå til de økonomisk hårdere stillede kommuner Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia.

Noget som ærgrede Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester Asii Chemnitz Narup.

- Eftersom han skriver det er en Naalakkersuisutbeslutning, så jeg må jeg jo til min store forbavselse konstatere, at Naalakkersuisut har sat hele aftalesystemet ud af kræft i dette land. Og det er jeg meget rystet over, sagde Asii Chemnitz Narup igår.

Formanden for KANUKOKA er også medlem af Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse, og til spørgsmålet om, at hun ikke kommer lidt i klemme, når Sermersooqs overhoved overvejer medlemskabet af KANUKOKA, svarer hun:

- Jeg blev ringet op som KANUKOKA's formand, og det agter jeg, at svare på. Jeg vil ikke svare som kommunalbestyrelsesmedlem på nuværende tidspunkt, siger Martha Abelsen, som er en repræsentant for Siumut i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse.