Mariina som musikdommer

Qasigiannguit afholder musikkonkurrence i de kommende lørdage, hvor sangerinden Mariina Schmidt er blandt dommerne.
Skrevet af Noah Mølgaard
17. marts 2011 11:53

Forsamlingshuset i Qasigiannguit danner rammen om musikkonkurrencen, der starter lørdag aften og arrangementet bliver et alkoholfrit arrangement.

13 grupper og solister deltager i konkurrencen, der i løbet af tre lørdage skal konkurrere, mens fem dommere bedømmer hvem, der skal gå videre til finalen der bliver afviklet den 2. april.

- Og selve formålet med konkurrencen er at fremme musikkulturen i Qasigiannguit og at skabe social samvær mellem efterskole elever og den lokale befolkning, fortæller KNRs korrespondent i Qasigiannguit Inge-Marie Rosing.

Seks grupper og solister lægger ud lørdag aften, hvor tre går videre til finalen den 2. april. Yderligere syv grupper og solister kommer på scenen lørdag den 26. marts, hvor tre går videre til finalen.

Der skal være en dommerpanel bestående af fem. Sangerinden Mariina Schmidt skal vurdere den vokale præstation og Søren Lange, der er kendt fra gruppe "Asuki" vurderer den instrumentale præstation. De bliver flankeret af meddommere, som ikke har direkte kontakt til musiker miljøet. De får til opgave at vurdere deltagernes scene optræden og tage publikums reaktion med i betragtningen, når karakteren fra 1 til 10 bliver givet efterfulgt af en kommentar, som vi kender det i X-factor.

Det er foreningen FC Raaja, der står bag arrangementet. Og det er tanken at arrangementet skal blive en tilbagevendende begivenhed, hvor man til næste år vil overveje at give arrangementet et officielt navn.