Mange nye dimittender

Det er sommer, eksamenstiden er snart overstået og fra uddannelsesstederne strømmer meddelelser om nye dimittender.
Der er også udklækket nye skolelærere i den forgangne uge. Hele 48 af slagsen dimitterede fredag fra Ilinniarfissuaq.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
20. juni 2016 13:27

Fredag dimitterede 67 studerende fra Handelsskolen i Nuuk, heraf 22 fra akademiuddannelserne.

Der er også udklækket nye skolelærere i den forgangne uge. Hele 48 af slagsen dimitterede fredag fra Ilinniarfissuaq.

Fra Center for National Vejledning er der uddannet 11 uddannelses- og erhvervsvejledere samt tre vejledere der har bestået overbygningsmodulet "Unge og voksne med særlige vejledningsbehov".

De nye vejledere dimitterede torsdag.

Fra Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat har 15 nye socialassistenter og 27 socialhjælpere gennemført deres uddannelse og dimitterede i torsdags.

Socialassisterne færdiggør deres uddannelse efter knap 10 måneders uddannelsesforløb mens socialhjælperne er en to-årig uddannelse.