Mange canadiere mener, at Julemanden er canadier

Lige siden Canada gjorde krav på Nordpolen i sidste uge, er det blevet diskuteret i den canadiske presse, om julemanden nu også er canadier. Det mener mange canadiere selvfølgelig.
16. december 2013 05:47

Men selv om USA ikke vil udtale sig officielt om Canadas krav på Nordpolen, så er en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium kommet med en anden mening. I følge avisen Gazette, blev talsmanden Jen Psaki spurgt ved en pressekonference i Washington i denne uge, om USA mener, at julemanden er amerikaner eller canadier.

Den amerikanske talsmand tilbageviste ideen om, at julemanden er canadier og udtalte videre:

- Nej, julemanden er heller ikke amerikaner, for julemanden er en kvinde. Og hun er en verdensborger, for lige meget hvor børn bor, vil hun finde dem, sagde Jen Psaki.