Forsker: En undskyldning virker kun, hvis folk vil have den
Mandag modtog de 22 eksperimentbørn, der blev sendt til Danmark i 1951, en undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen (S).
Kun seks af dem er stadig i live, og de fik undskyldningen fra den danske stat i et brev.
Og eksperimentbørnene selv, de grønlandske medlemmer af Folketinget, Kim Kielsen og Martha Abelsen har ind til videre taget varmt imod undskyldningen. Og det er helt afgørende, hvis den skal virke.
LÆS OGSÅ Udredning: Eksperimentet var ude af kontrol og gav dybe, menneskelige sår
Det siger idéhistoriker Astrid Nonbo Andersen fra Aarhus Universitet. Hun beskæftiger sig med tidligere koloniforhold, også forholdet mellem Grønland og Danmark.
Undskyldning til de 22 grønlandske børn, som blev sendt til Danmark i 1951 #dkpol pic.twitter.com/UlmxlqvAWG
— Statsministeriet (@Statsmin) December 8, 2020
- Først og fremmest er det vigtigt, at børnene synes, at undskyldningen er givet på en ordentlig måde. Og hvis de synes det, er det jo et godt resultat, siger hun.
En undskyldning er ikke altid det rigtige
Men det er ikke i alle tilfælde, at en undskyldning virker som en forsoning.
Officielle undskyldninger i Skandinavien
I 2006 undskyldte den norske stat og kongehuset til anbragte børn fra 1950'erne og 60'erne, der blev sendt på børnehjem og udsat for overgreb.
I 2011 gav Sverige en officiel undskyldning til sine anbragte landsmænd, også i årtierne efter Anden Verdenskrig.
I 2019 gav den danske statsminister Mette Frederiksen en officiel undskylding til tidligere anbragte børn i Danmark i 1950'erne og 1960'erne. Blandt andet drengene på Børnehjemmet Godhavn, for fejlanbringelser, misrøgt og overgreb.
Det er sagen om tvangsflytningen fra Thule i 1953 et eksempel på, siger Astrid Nonbo Andersen.
Kort fortalt endte Thule-beboerne i 1990'erne med at få en landingsbane som erstatning fra den danske stat, og i 1999 gav daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) en undskyldning.
Han erkendte dermed, at Thule-beboerne ulovligt var blevet fjernet fra deres hjemsted, da USA ville anlægge Pituffik.
I 2003 tilkendte Højesteret også en mindre erstatning til Thule-beboerne for tvangsflytningen.
Men Thule-beboerne ønskede frem for alt at vende tilbage til deres område.
Så man kan ikke sige, at en undskyldning altid er det rigtige greb. Det kommer helt an på konteksten og på, hvad der er gået forud af krav, og hvad der er ønsket, siger Astrid Nonbo Andersen.
- Nogen gange er en undskyldning det rigtige greb, og andre gange kan det nærmest gøre tingene værre, siger hun.
Undskyldningen er næste skridt i Grønland-Danmarks historie
Hvad kan Grønland bruge undskyldningen til?
- Den er nok mest en del i en længere samtale om forholdet mellem Danmark og Grønland og den grønlandske kolonitid og den danske stats ageren i Grønland.
Og undskyldningen til eksperimentbørnene betyder ifølge Astrid Nonbo Andersen ikke, at et sort kapitel i Grønland-Danmarks historie er helt afsluttet.
Det skal snarere ses som en ny side i fortællingen om landenes fælles historie. For der er flere ting, som venter på at blive set nærmere på, mener hun.
- Der er sager fra samme tid - adoptionssager fra 50'erne til 70'erne - som også venter på en kulegravning. Og der er jo flere forhold at tage fat på inden for socialpolitikken efter Anden Verdenskrig, siger Astrid Nonbo Andersen.
Sager, som både Grønland og Danmark har godt af at få kigget mere på, mener hun.
- Hvad man i Grønland mener, der skal undersøges, skal vi kigge på i Danmark. For det hænger jo sammen, siger hun.
