Mand tilbageholdt for vold mod kæreste

En 19-årig kvinde er i weekenden blevet udsat for vold af sin samlever, en 33-årig mand, i Nuuk. Manden bliver nu tilbageholdt for vold.
Skrevet af Najaaraq Egede
30. maj 2011 10:40

Politiet i Nuuk fik lørdag morgen klokken ni en anmeldelse fra en 19-årig kvinde, der siger, at hun er udsat for vold af sin samlever.

Hun havde en del skader og hævelser i ansigtet og blev kørt til behandling på skadestuen i ambulance.

Hun fortalte, at manden havde udsat hende for en del knytnæveslag.

Den 33-årige blev senere lørdag anholdt og blev søndag fremstillet i Kredsretten, hvor han blev tilbageholdt indtil den 10. juni med henblik på domsforhandling i sagen.

Han modtog Rettens kendelse, og opholder sig nu i Anstalten for Domfældte. Det oplyser Niels Nyvang fra Nuuk Politi.