Mand stukket af fra anstalt i Ilulissat

Politiet opfordrer borgere til at kontakte politiet, hvis man ved, hvor personen er.
Hvis man ser Jens Kruse, opfordrer politiet til, at man ringer til politiet i stedet for selv at forsøge at pågribe manden. Foto © : KNR
11. oktober 2020 14:58

Den 40-årige mand Jens Kruse flygtede i går, lørdag, fra anstalten i Ilulissat.

Manden stak af omkring klokken 17, og politiet ved fortsat ikke, hvor han er.

Politiet beskriver ham som:

Mand, 40 år, ca. 170-175 cm høj, kronraget, spinkel/normal af bygning, iført sorte bukser og mørkeblå Adidas hættetrøje, da han flygtede fra anstalten .

Politiet opfordrer borgere til at kontakte politiet, hvis man ved, hvor manden opholder sig.

- Vi skal gøre opmærksom på, at det er kriminelt at hjælpe undvegne afsonere og tilbageholdte under deres undvigelse, herunder ved at skjule dem eller give dem husly eller bistå dem på anden vis, hvilket kan retsforfølges efter gældende lovgivning, siger Julie Senderovitz Bendtsen, vagtchef i Grønlands Politi.

Hvis man ser Jens Kruse, opfordrer politiet til, at man ringer til politiet i stedet for selv at forsøge at pågribe manden.