Mand sigtet for manddrab

Politiet har sigtet en mand for drab i Blok P-sagen.
Skrevet af Oline I. Olsen
06. november 2009 13:16

En mand i 40'erne fra Nuuk er sigtet for manddrab. Det oplyser politiasessor Anne-Sophie Lohse fra politimesterembedet. Han er sigtet for at have dræbt en 62-årig mand, som blev fundet dræbt i Blok P i går morges.

Ifølge KNR's oplysninger blev den sigtede anholdt i sletteblokkene blot 3 timer efter at politiet havde fundet den dræbte.

Manden blev fremstillet i grundlovsforhør i Nuuk Kredsret i dag. Det skete bag lukkede døre.

Manden er tilbageholdt i fire uger. De næste fire uger skal politiet efterforske sagen yderligere.

Anne-Sophie Lohse vil ikke oplyse, om manden har tilstået drabet.