Mand anholdt for drab på samlever

En mand er blevet tilbageholdt i 16 dage. Politiet mistænker, at han har slået sin samlever ihjel.
Foto © : KNR
Skrevet af Kenneth Elkjær
03. april 2017 13:05

Opdatering: Manden blev løsladt torsdag, da politiets undersøgelser viste, at han ikke stod bag kvindens dødsfald:

LÆS OGSÅ Samlever løsladt efter drabs-efterforskning

Politiet i Nuuk efterforsker et muligt drab, efter en kvinde blev fundet død i et af Sana-tårnene på Dronning Ingridsvej i weekenden.

Kvindens samlever er anholdt og tilbageholdt i 16 dage, mistænkt for at have dræbt kvinden, oplyser politiet.

- Vi efterforsker sagen som en drabssag, siger vagtchef Carl Sværd.

Politiet i Nuuk har fået assistance fra Danmark i sagen i form af retsmedicinere. Efterforskerne har i weekenden afhørt  folk i området og sikret spor i sagen.