Mammutter trivedes i kulden

Mammutterne tilpassede sig hurtigt istidens ekstreme kulde. Det fastslår en ny rapport fra USA.
Skrevet af Rune Langhoff
04. maj 2010 10:38

Da istiden begyndte skete der en tilpasning af mammutternes gener. Det afslører dna-studier af 43.000 år gamle mammutter fra det nordlige Sibirien.

- Vi har fået viden om en uddød dyreart, som vi aldrig kunne drømme om at have fået for år tilbage, siger Kevin Campbell fra University of Manitoba, til avisen Toronto Star.

Mammutten, der egentlig stammer fra Afrika, begyndte at leve i de arktiske egne for to millioner år siden. Det tog forskerne 9 år at nå frem til forskningsresultatet.