Maliina: Reformer nu, før det er for sent

- Det er nu! Budskabet kan næsten ikke være tydeligere. det er nu, der skal tages grundlægende, seje og tunge beslutninger for fremtiden, siger Maliina Abelsen.

30 milliarder kroner. Det er hvad det offentlige skal finde frem til 2040 enten i form af besparelser eller nye indtægter.

Det svarer til, at Selvstyret, kommunerne og de selvstyreejede selskaber til sammen skal spare 1 milliard kroner om året, hvis de offentlige fortsat drives som de gør i dag.

Samtidig bliver i samme periode flere og flere ældre at forsørge, mens den del af befolkningen, der er på arbejdsmarkedet skrumper ind.

- Så bliver der færre til at lægge skatter i Landskassen og der bliver flere udgifter i form af pensioner og et udgiftspres på sygehusvæsenet. Hvis vi fortsætter på den her måde, sakker vi bagud og tømmer reelt vores Landskasse, siger Maliina Abelsen.

Der skal altså findes indtægter til samfundets fælleskasser i form af for eksempel flere skatteindtægter.

Naalakkersuisut er allerede gået i den retning, da de omdiskuterede miljøafgifter blev indført i forbindelse med dette års finanslov. Eksempelvis er der skat på brændstof, og de afgiftsfrie flyversprut er nu en saga blot.

Og Skatte- og Velfærdkommissionen har foreslået, at indtægter på boligsalg bliver beskattet.

Men besparelser kan også blive nødvendige.

- Det bliver svært at forestille sig, at der bliver store offentlige pensioner for min generation. Derfor er det også vigtigt, at man går ind og sparer op allerede nu til sin egen alderdom, siger Maliina Abelsen.

Samtidig handler det om, at investere samfundets begrænsede midler der, hvor de giver mest afkast.

Transportkommissionen og Skatte- og Velfærdskommissionen afleverede for nyligt deres anbefalinger, ligesom den regionale udviklingsstrategi blev diskuteret af Inatsisartut i slutningen af marts.

Og mange af anbefalingerne betyder store investeringer, og derfor handler det om, at tænke sig om.

- Det skal være meget overvejet og være lige der, hvor vi får det største afkast, altså nogen tilbage i fremtiden, siger Maliina Abelsen.

Og efter Maliina Abelsens opfattelse  er der et sted, hvor investeringen med sikkerhed giver afkast.

- Uddannelse er en sikker investering i forhold til økonomisk og menneskeligt bæredygtigt samfund, siger hun.

Men frem for alt handler det om, at erkende, at alle forstår situationens alvor, hvis ikke Grønland i 2040 skal står med en gæld i nærheden af 30 milliarder kroner.

- Jeg tror, det er svært for os alle sammen at forstå, at vi står i en svær situation. Det kommer måske lidt bag på os. Men det kommer til at komme bag på os, hvis vi ikke laver forandringerne nu, siger naalakkersuisoq for finanser, Maliina Abelsen.