Makivik korporationen vil med i Krydstogt-branchen

Makivik korporationen i Nunavik, der står for en stor del af den økonomiske udvikling for Nunaviks 10.000 inuit-indbyggere, vil nu også være med i krydstogt-branchen. Makivik ejer i forvejen flere byggefirmaer og to flyselskaber. Nu har korporationen også overtaget 75 procent af krydstogtfirmaet Cruise North.
19. juli 2009 16:13

Makivik korporationen overser meget af Nunaviks økonomiske udvikling for Nunaviks 10.000 Inuit. De ejer og administerer, blandt andet, flere bygge firmaer såvel som to flyveselskaber, Air Inuit og First Air. Deres årlige fortjeneste er yderst positiv.

Nu er Makivik også begyndt at være med i krydstogt-branchen. De er blevet medejere af krydstogt-firmaet Cruise North, Makivik ejer 75% af firmaet og resten er ejet af folk sydfra.

For Makivik er det ikke blot en måde at tjene penge på, men også en måde at igangsætte nye karriere for unge Inuit. Hver sommer ansætter selskabet mellem 10-20 unge Nunavimiut der bliver uddannet ombord på skibet i passager service, og om hvordan man kan fortælle krydstogt passagererne om inuit kultur og naturen. Det er både til stor glæde for passagerene, der får nogle friske og unge indtryk, men også for de unge, der begynder at lære om turistindustrien.

Desuden er Makiviks krydstogtsfirma, Cruise North, til gavn for bygder langs kysten, både i Nunavik og i Nunatsiavut. Før turistsæsonen begynder får lokalbefolkningen undervisning i, hvordan man bør modtage et krydstogtsskib, hvilken kulturforestilling de lokale folk eventuelt kan lave og hvilke kunst- og håndværksprodukter de kan sælge til turisterne, når de går i land i bygden. Cruise North betaler bygden for dens arbejde med at modtage passagerene

George Berthe, som leder initiativet for Makivik, udtaler til Radioavisen at “på denne måde bliver Makiviks initiativ til gavn ikke blot for Makivik korporationen men også for unge Nunavimiut og bydger langs kysten i Nunavik og Nunatsiavut.