Mødres hash-misbrug har mange konsekvenser

Som vi har kunnet fortælle på det seneste oplever man både i sundhedsvæsenet og på et af landets største behandlingssteder et bekymrende antal mødre med hash-misbrug, og ifølge en af Danmarks største kapaciteter på området kan det betyde alt fra forsinket udvikling og dårligere kontakt mellem forældre og barn til større sygelighed i forhold til lungebetændelse, bronkitis og mellemørebetændelse.
13. februar 2012 12:38

Hash-rygende mødre til ufødte eller nyfødte børn udsætter deres børn for en lang række risici, og de første gør sig allerede gældende i de tidligere fosterstadier.

- Man ved at hash virker væksthæmmende på fostre. Det vil sige, at barnet får en lavere fødselsvægt end det ellers ville have. Og man ved, at hvis man samtidig indtager alkohol også i små mængder, vil hashen forstærke alkoholens meget skadelige virkninger på fostret. Og så er der  jo mange, der samtidig også ryger tobak. Bruger man flere stoffer på samme tid, så forstærker stofferne hinandens virkning på fosterudviklingen.

Det oplyser May Olofsson, overlæge og leder af Region Hovedstadens Familieambulatorium og Videnscenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn. Familieambulatoriet er et tilbud for gravide og småbørnsfamilier, der har et misbrug af alkohol eller andre rusmidler.

15 procent af alle de børn, der blev født på Dronning Ingrids Hospital fra midt-november til slut-januar, er børn af mødre med et hash-misbrug. Ifølge sygehuspersonalet oplever de hyppige tilfælde af nyfødte med hash-abstinenser. Børnene er i så fald sløve, slappe, vil ikke spise normalt, er dårlige til at sutte, og nogle må mades gennem sonde.

- Og det vil sige, at de er længere om at komme i tvivsel end andre børn. Og hvis man er sløv og slap i den første tid, er man jo heller ikke i stand til at etablere kontakt med mor og far på samme måde, som hvis man var frisk og vågen. Og man ved forskningsmæssigt, at forstyrrelser i den tidlige forældre-barn-kontakt er en meget vigtig faktor i forhold til barnets udvikling, forklarer May Olofsson, som har brugt mere end 30 år af sin lægegerning netop på arbejdet udsatte børn og familier.

Hun fortæller videre, at forskningen i netop hashens indvirkning på fostre og spædbørn er ret begrænset. Men en del ved man:

- Man ved jo at barnets opmærksomhedsevne, koncentrationsevne og sprogudvikling og så videre starter umiddelbart efter, at barnet er født. Og hvis barnet da er påvirket af hash, vil den udvikling blive forsinket og kan dermed blive forstyrret, så barnet kommer i fejludvikling, siger May Olofsson.

Og de skadelige virkninger af moderens hashforbrug stopper ikke med barnets fødsel. For hashen går nemlig direkte i modermælken:

- Og så er det det problem, at hashen udskilles i modermælken, ligesom så mange andre stoffer gør det. Men der er den forskel, at hash opkoncentreres i modermælken med en faktor 8. Det vil sige, at der kommer otte gange så meget hash ud i modermælken som der er i moderens blod. Og det påvirker jo også barnet, der bliver ammet, siger May Olofsson.

Og det er ikke kun i forhold til modermælk, at et lille barn er otte gange mere udsat, når det befinder sig i et hashmiljø.

- Man ved, at spædbørn, der er udsat for passiv hasrygning har otte gange større sygdomsrisiko for lungebetændelse, bronkitis og mellemørebetændelse, sammenlignet med at være udsat for tobaksrøg, fortæller overlæge May Olofsson.

Familieambulatorierne på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet, som hun er leder af, og som hun har opbygget, modtager årligt mellem 120 og140 rusmiddelafhængige gravide.