Månedskvoter fra næste år

Efter at have genindført det såkaldte olympisk fiskeri - eller først til mølle princippet, vender Naalakkersuisoq for fiskeri, 180 grader rundt. Nu vil Karl Lyberth indføre månedskvoter for jollefiskerne i nord med virkning fra næste år.
22. august 2013 04:37

Først blev det såkaldte olympiske fiskeri afskaffet og kvartalskvoterne indført.

Så kom det nye Naalakkersuisut og genindførte det olympiske fiskeri, der indebærer, at de hurtigste og mest effektive hellefiskefiskere i det kystnære fiskeri kan fiske broderparten af den begrænsede ressource. Det førte til, at kvoterne i Diskobugten og i Ummannaq hurtigt blev opfisket.

Men nu indføres månedskvoter, der skal sikre, at der er fisk at fiske og producere i alle årets 12 måneder.

- Fabrikken, eller fabrikkerne Halibut Greenland og Royal Greenland ønsker månedskvoter. Fordi de på den måde kan planlægge hele året, også kan de producere hele året. På den måde så kan fabriksarbejderne også blive beskæftiget hele året uden at blive sendt hjem i tide og utide, siger Naalakkersuisoq for Fiskeri Karl Lyberth, der indrømmer, at de såkaldte olympiskfiskeri ikke egner til de nuværende kvoter:

- I hvert fald så længe vi har en så lav kvote som vi har, så dur den jo nok ikke. Vores erfaringer fra i år siger, at der skal ske noget andet. Det er også derfor, at vi vil finde frem til noget andet. Forhåbentligt mere fornuftigt med de forskellige aktører, siger Karl Lyberth, og forsætter:

- I løbet af efteråret, der finder vi en afklaring på det her. Forhåbentlig inden udgangen af oktober-måned. Det finder vi ud af. Men som sagt: Der skal ske noget nyt, og der skal ske noget andet end hidtil.