Må skuffe fodboldfans

KNR sender ikke EM-kampen mellem Norge og Danmark.
Skrevet af Noah Mølgaard
25. marts 2011 12:55

Ændringer i TV2s planer rammer grønlandske fodboldfans.

Det har nemlig vist sig at TV2 ikke sender kampen mellem Norge og Danmark lørdag eftermiddag. Dermed bliver den heller ikke vist i Grønland. TV2 meddelte overfor KNR i 2010, at de ville sende alle EM-kvalifikationskampe.

Nu viser det sig at det ikke er tilfældet. Det er TV3 Puls, der har fået rettighederne til lørdagens vigtige kamp.

Det er kommerciel kanal, som KNR ikke har mulighed for sende udsendelser fra, oplyser chefen for KNR innovation Niels Pavia Lynge.