Lukket anstalt om 5 år

Den kommende lukkede anstalt skal placeres nord for jerndumpen i Nuuk. Det besluttede kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq ved gårsdagens kommunalbestyrelsesmøde.
24. marts 2010 05:26

Byggemodningen af området skønnes at komme til at koste i alt 31 millioner kroner. Et beløb, der skal fordeles mellem den danske stat, Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq, skriver kommunen på dens hjemmeside.

Den kommende anstalt skal både rumme afdelinger for indsatte i den nuværende anstalt i Nuuk samt et lukket afdeling for de grønlandske indsatte fra Herstedvester i Danmark.

Anlægs- og Miljøudvalget i Kommuneqarfik Sermersooq mener, at den lukkede anstalt med de farligste lovovertrædere med fordel kan placeres i fjeldhaller dybt under fjeldet Lille Marlene. Det oplyser sermitsiaq.ag.

Den nye anstalt får 6 meter høj ringmur omkring sig og en sikkerhedszone på 100-200 meter rundt om anstalten.

Om alt går efter planen forventes den lukkede anstalt at blive taget i brug omkring den 1. januar 2015.