Luftballon årsag til eftersøgning

Politiet i Maniitsoq har hertil morgen indstillet en eftersøgning. Det viste sig at nogen havde sendt en japansk luftballon op, hvor flere troede at det var nødraket.
Skrevet af Noah Mølgaard
22. september 2011 06:30

Den japanske luftballon, der har rød-orange farve, blev set af en borger ved godt 21-tiden, som troede at det var en nødraket. Politiet gik herefter i aktion og chartrede fartøjet NIVI, fordi politikutteren "Sisak II" for øjeblikket befinder sig i Nordgrønland.

Men en borger ringede til politiet lidt i otte her til morgen og fortalte, at de havde sendt japansk luftballon op igår aftes.

- Dermed har vi nu indstillet eftersøgningen. Men jeg vil gerne appellere til borgerne at de først orienterer politiet ved lignende tilfælde, så vi undgår misforståelser, siger Eigil Lyberth fra politiet i Maniitsoq til KNR.gl.