"Lovmæssigt er jeg mere jomfru-født end Jesus"

- Jeg er gal. Lovmæsigt er jeg mere jomfru-født end Jesus. Loven siger, at jeg ingen far har, og det er en enorm krænkelse af mennesket, påpeger 47-årige Stina Sørensen.

Hun er vokset op hos sin grønlandske mor i blandt andet Qaqortoq, men bor nu i Nuuk og kender ikke noget som helst til sin danske far. Hun har end ikke set et foto af ham.

Stina Sørensen er født i 1962, og lige præcist årstallet er et stort problem for børn født uden for ægteskab, når det drejer sig om finde frem til ens far.

For først i 1963 trådte Loven om Børns Retsstilling i kraft i Vestgrønland - i Nord- og Østgrønland kom den først i 1974. Med denne lov i hånden blev det muligt for børn født uden for ægteskab at prøve at få fastslået ved domstolene, hvem deres far er.

Men det vil altså sige, at hvis man er født før 1963 i Vestgrønland og før 1974 i Nord- og Østgrønland, så har man kort fortalt ikke ret til at finde ud af, hvem ens far er. Man har ikke retten til at få en mand "dømt" som ens far for eksempel via en blodprøve, selvom man måske har en begrundet fornemmelse for, hvem det kunne være. Man kan altså ikke søge om at få et faderskab fastslået. Det bekræfter det danske Justitsministerium over for KNR. Hundredevis af børn er fanget i dette retslige tomrum. Stina Sørensen er en af dem, og hun føler sig i allerhøjeste grad krænket.

- Det er krænkende, at jeg ikke kan finde frem til min danske familie. For eksempel, hvis der er nogle arvelige sygdomme, ville jeg gerne vide det, men har ikke ret til det. Og det duer heller ikke, at jeg ikke kan fortælle mine egne børn om den danske del af familien, siger Stine Sørensen.

Hun ser gerne, at loven bliver ændret, så også hun og de flere hundrede andre i hendes situation får mulighed for at lede efter deres far.

- Det kan godt være, at den danske mand, som har avlet mig, er død. Men han må jo have familie, og hvorfor skulle jeg ikke have mulighed for at finde familien, spørger Stina Sørensen.

Hun har forsøgt at finde sin far ved at kontakte blandt andet kommunen, Kredsretten og Rigsombudet, men har over alt mødt lukkede døre og har heller ikke kunnet søge aktindsigt. Hun har endda henvendt sig til tv-programmet Sporløs, som leder efter forsvundne slægtninge, men har aldrig fået svar derfra.

- Jeg har opgivet at søge efter min far, blandt andet fordi jeg så mange gange har fået at vide, at man ikke kan hjælpe mig. Men det er et spøgelse, som mange gange spiller ind. Da jeg for eksempel var teenager kunne jeg sætte mig på gaden i Danmark og kigge på danske mænd og fantasere om, hvem der kunne være min far. Og i dag kan jeg stadig finde på at sætte mig et sted og kigge på danske mænd og fantasere om at møde min danske familie, bare så jeg kan få fred i sindet, siger Stina Sørensen.

Loven om børns retsstilling i Grønland har også gennemgribende betydning for børn født uden for ægteskabs ret til at arve. For hvis det ifølge retsstillingsloven ikke er slået fast, hvem ens far er, så har man ganske enkelt ikke ret til at arve sin egen biologiske far.

Som store dele af den øvrige grønlandske lovgivning findes Loven om Børns Retsstilling i Grønland ikke elektronisk på internettet.

Vi fortsætter serien "Hvem er min far?" på mandag.