Fiskeriudvalg: Lovforslaget vil gavne flere fiskere

- Rejefiskere i Aasiaat, Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Sisimiut og sydover er blevet reduceret til at være tilskuere, på grund af fiskeriloven. Og det har vi altid ment var forkert, siger Henrik Fleischer fra Partii Naleraq.

57 procent af rejekvoterne plejede at gå til de udenskærs fiskere, men nu lægger Naalakkersuisut op til at både de udenskærs- og kystnære rejefiskere får 50 procent hver.

LÆS OGSÅ Usikkert hvor mange arbejdspladser der bliver skabt

Og i forslagets bemærkninger står der, at forslaget på længere sigt kan koste op mod 300 millioner kroner årligt.

Når der kommer flere arbejdspladser vil der i første omgang blive færre arbejdsløse, men arbejdsløsheden vil på længere sigt stige hos resten af befolkningen, står der i bemærkningerne.

Men for Siumut er det vigtigt, at flere får gavn af fiskeriet.

- Jeg mener, at det er meget vigtigt, at det ikke kun skal være en eller to selskaber, der skal sidde på det hele. Det er meget vigtigt, at ingen gennem direkte ejerskab eller indirekte ejerskab har kontrol over en kvoteandel på over 15 procent, siger medlem af fiskeriudvalget for Siumut, Nikolaj Jeremiassen, som dog ikke har snakket med sine partifæller om forslaget.

LÆS OGSÅ Inatsisissatut siunnersuut nangiarnarpallaarpoq

LÆS OGSÅ Formand står bag forslag - men forstår bekymring

Hans Aronsen fra Inuit Ataqatigiit regner med, at flere får udbytte af fiskeriet. Han ønsker dog en nærmere undersøgelse af forslagets argumenter.

Eksempelvis får trawlerne mere for deres fangst i forhold til fiskere fra mindre fartøjer. Men hvis trawlerne får en mindre kvote, så betaler de mindre i skat, hvilket betyder, at resten af Grønland får færre penge.

- Om de større selskabers flotte opgørelser, og skatteindtægterne derfra, er godt for samfundsvilkårene skal også vurderes, siger formand for fiskeriudvalget og medlem af Inuit Ataqatigiit, Hans Aronsen.