Lovbrud bag inddragelse af licenser

Jens Immanuelsen fra Siumut har afsendt to § 37 spørgsmål til den nyudnævnte naalakkersuisoq for fiskeri Finn Karlsen. De drejer sig begge om, hvad Immanuelsen mener, er en ulovlig inddragelse af fiskerilicenser.
Skrevet af Peter Troelsen
31. januar 2014 11:34

I Qanorooq på KNR kom det tidligere på ugen frem, at nogle hellefiskefiskere havde mistet deres licenser under den tidligere naalakkersuisoq Ane Hansens virke i perioden 2009 til 2013 på et ikke lovmæssigt grundlag. Der mener spørgeren, at lovbruddene er sket uden konsekvenser for den daværende naalakkersuisoq.

Derfor spørger Siumut-politikerne sin partifælle Finn Karlsen, om han er enig i de oplysninger, der fremkom i Qanorooq, om at lovbruddet skete uden konsekvenser for den ansvarlige.

Fejlen er kommet for dagen efter ombudsmanden har undersøgt sagen og derefter har afgivet vurdering. I den anledning spørger Immanuelsen, om de fiskere, der fik frataget licenserne på et ikke gyldigt grundlag, har muligheder for igen at få deres licenser uden ansøgning, eller om de skal søge igen for at få de licenser, de uretmæssigt havde mistet.