Louise har arbejdet på Børnehjemmet i Uummannaq i 60 år: Det er utroligt
Det var en almindelig onsdag morgen. 77-årige Louise Zeeb stod som sædvanligt i sit køkken.
- Lige pludselig kunne jeg se mennesker udenfor. Det viste sig, at det var mine kollegaer, der sang salmer udenfor mit hjem, fortæller hun.
Hun har arbjedet på Børnehjemmet i Uummannaq i 60 år. Hendes jubilæum blev fejret i onsdags.
- Jeg blev så rørt, at jeg hverken kunne se på dem eller lade være. Så kom de ind og havde morgenmad med. Det var utroligt. Jeg blev meget ydmyg.
Louise Zeeb, som snart fylder 78, begyndte at arbejde på Børnehjemmet i Uummannaq som 18-årig i 1960.
Sang salmer og bad Fadervor
Og hun har erindringer fra dengang:
- Jeg husker, da jeg blev tjenestepige. Vi holdt to fritimer. Vi havde værelser for tjenestepiger. Når de skulle i seng om aftenen, så sang vi salmer og bad Fadervor.
I Louises tid på børnehjemmet har der boet mellem 500 og 700 børn, siger lederen for børnehjemmet Ann Andreassen.
- Vi er meget stolte af hende, og hun kan også være stolt af sig selv. Hun har givet en fantastisk tryghed for de børn, som har gået på børnehjemmet.
Går med stok
Louise fortæller, at hun fik erfaringer med mange forskellige opgaver, mens hun arbejdede på børnehjemmet.
- Jeg kunne udføre opgaver for både mænd og kvinder. Jeg kørte med på hundeslæde. Jeg var selvfølgelig glad for det hele, jeg lavede mad mad og bagte kager. Nu hvor jeg er gammel, går jeg med stok på arbejdet.
Louise Zeebs jubilæum blev blandt andet forberedt af børnene fra børnehjemmet. Børnene holdt koncert, og så var der en overraskelse.
- Rasmus Lyberth var her. Han var også ned til hendes 40 års jubilæum, siger Ann Andreassen.