Lomvierne narrer
Lomvierne i Grønland er et emne, der i den grad bliver diskuteret. Især efter anbefalingen fra Grønlands Naturinstitut, om at totalfrede dem i minimum 10 år.
Lomvier reproducerer sig meget langsomt, der har bestandene simpelthen brug for fred til at reproducere sig, er konklusionen fra instituttet.
Men det synes ikke at falde i god jord, hos den grønlandske befolkning, der sår tvivl om anbefalingen.
Der er mange grunde til at Grønlands Naturinstitut har anbefalet at frede lomvierne.
Det, der kan se ud som massevis af lomvier, er ikke nødvendigvis grønlandske lomvier eller lomvier, der hører til det pågældende sted, hvor man observerer dem, siger Flemming Merkel, der er seniorforsker i havfugle på Grønlands Naturinstitut.
Årstiden spiller også ind.
- Hvis man ser lomvier om foråret, så kan det være fugle, som er på vej nordover til andre kolonier. Ser man mange lomvier om vinteren, så kan det være fordi, det er lomvier fra vores naboland. Så det antal lomvier, man ser, afspejler ikke nødvendigvis hvor mange lomvier, der er i Grønland eller den lokale ynglebestand.
Tallene fra da Grønlands Naturinstitut indkaldte til pressemøde d. 3. oktober, for at melde den biologiske anbefaling ud for lomvierne, viser at lomvierne i Qaanaaq-området og Nuuk-området, hver har fået otte procent flere lomvier siden 1990.
Men på trods af fremgangen de to områder, bliver forskerne nødt til at frede alle lomvier. Og det er der en grund til, siger Flemming Merkel.
- Om vinteren kan man for eksempel ikke sige, at vi kun vil skyde fugle fra Qaanaaq. For de fugle er opblandet med alle mulige andre fugle. Så driver man jagt om vinteren, så ved man ikke hvad for nogle bestande, det går ud over.
Grønlands Naturinstitut tæller altid lomvierne om sommeren på deres ynglepladser på fuglefjeldene. Det er nemlig det eneste tidspunkt og sted, hvor forskerne er sikre på, at alle fugle er samlet.
Og optællingen sker ved brug kameraer. Fuglefjeldene bliver fotograferet i deres komplette udstrækning.
- De billeder bliver så sat sammen til større billeder, som vi kan hive ind i computeren, og der kan vi sidde og tælle fuglene.
Derudover har de kameraer stående i kolonien, gennem længere tid, som tager billeder hver time.
Et eksempel på, at der i virkeligheden er få lomvier, selvom øjnene ser det modsatte, er ifølge Flemming Merkel, maj måned i Diskobugten.
Der er nemlig en lille koloni tilbage på 1500-1700 ynglende lomvier.
- Man kan se mange mange tusinder, man kan måske se hundredetusinder af lomvier i Diskobugten om foråret. Men vi ved, at den eneste koloni, der yngler der - der er kun omkring 1500 fugle - så vi ved, at de fugle ikke er hjemmehørende, de skal alle sammen andre steder hen.
