Lokalpolitikere lokker til borgermøde

Kommuneqarfik Sermersooq holder den kommende uge tre borgermøder, og kommunalbestyrelsen gør sit for at gøre opmærksom på møderne, hvor der skal tales om lokaludvalg, og hvor alle borgere er inviteret til dialogaftener.
19. januar 2014 15:29

For at gøre opmærksom, på tre kommende borgermøde, havde lokalpolitikerne lørdag taget stilling foran Pisiffik i Nuussuaq for at dele flyers ud til forbipasserende.

- Vi vil gøre så meget, som vi overhovedet kan for at gøre borgerne opmærksom på borgermøderne. Derfor kommer vi ud til borgerne for at få dem til at deltage, så de kan være med til at påvirke lokaludvalgenes organisering, og hvilke opgaver de skal have. Det er en spændende proces, som vi er i gang med, og vi glæder os til dialogen med borgerne, siger Mille Søvndahl Pedersen, formand for Anlæg og Miljø udvalget.

På mandag går det løs igen. Denne gang i Nuuk center fra klokken 16.00 - 18.00, hvor politikerne endnu engang forsøger at gøre interesserede opmærksom på lokaludvalgene.

De tre borgermøder finder sted:

Tirsdag d. 21 jan. kl. 19-21 Hans Lynge skolens idrætshal.

Onsdag d. 22. jan kl. 19-21 Nussuuaq skolens aula.

Torsdag d. 23 jan. kl. 19-21 Ukaliusaq skolens kantine.