Livsfarlige VHF-huller

Der er flere steder ved Ilulissat og Nuussuaq halvøen, der ikke har VHF-radio dækning. Et af stederne er den store turistattraktion Eqi med en bræ, der kælver.
Skrevet af Noah Mølgaard
14. august 2012 04:51

En lystbåd var meget tæt på at blive fanget i vandmasserne ved Eqip Sermia nord for Ilulissat i denne sommer. Faren ved den situation blev ikke mindre, da det skete i et radiodødt område. Det skaber bekymring hos politiet.

Politiet i Ilulissat har fået en henvendelse i løbet af weekenden, da en åben jolle, der var sejlet fra Niaqornat i Uummannaq fjorden på vej til Ilulissat ikke dukkede op. En far sammen med sin datter er sejlet ind i en nødhavn ved Nuussuaq halvøen, men området ligger i et radiodødt område.

- Vi har ikke gjort yderligere, da vi blev kontaktet af nogen, der havde været i kontakt med de savnede, fortæller daglig leder hos politiet i Ilulissat Karl Vinther.

Men situationen kunne have udviklet sig til en eftersøgning med helikopter eller politikutter, hvis manden ikke havde været i kontakt med en anden båd.

De mange huller i vhf-dækningen vækker bekymring hos politiet. For en nødsituation, hvor der er livsfare, vil være en uheldig situation, hvis de ikke kan kontakte andre gennem VHF-radioen.

- Der er meget trafik i området mellem Uummannaq og Ilulissat. Der er også flere området i Arveprinsens Ejland Alluttoq, hvor der ikke er VHF dækning. Og et af stederne er Eqi bræen, der bliver besøgt af mange turister om året, siger en bekymret Karl Vinther.

Alternativet er en satellit telefon. Et af mulighederne et Iridium satellittelefon, som faktisk er verdens dækkende. Den findes i flere modeller, hvor nogle koster omkring 10.000 kroner.

- Jeg ved godt at det er dyr løsning. Men det er alligevel en god investering, når man tænker på sikkerheden, siger Karl Vinther.