Lidt færre arbejdsløse

Der blev i december konstateret et mindre fald i ledigheden herhjemme. Det viser den seneste opgørelse fra Grønlands Statistik over antallet af ledige i byerne.
Kommuneqarfik Sermersuumi artukkerneqarnissaq ernummatigineqarpoq. Foto © : KNR
15. januar 2013 07:16

I alt faldt antallet af personer uden arbejde med 109 nemlig fra 3.273 personer i 2011 til 3.169 i årets sidste måned 2012.

Og det er fortsat blandt mændene, at der er flest ledige, mens kvinderne synes at klare sig bedre, når det gælder om at skaffe sig et job.

Ved sidste måneds udgang var næsten 2.000 mænd uden arbejde, mens kun knap 1300 kvinder var i samme situation.

Ifølge de statistiske oplysninger er der konstateret et fald i ungdomsledigheden i løbet af året.

Mens 1151 unge mellem 18 og 29 år var uden arbejde i slutningen af 2011 var tallet i december sidste år reduceret med godt 100 unge til 1045 uden beskæftigelse.

Ellers er det forsat blandt de midaldrende arbejdstagere, den største ledighed findes.

I gruppen af personer på mellem 45 og 54 år var ledigheden fra december 2011 til december sidste år stort set uændret, nemlig på lige omkring 860 personer.