Leo Larsen afviser konflikt

Leo Larsen afviser, at hans afgang som formand for Kalaallit Airports skyldes problemer i det Selvsyreejede selskab, som er sat i verden for at realisere de store lufthavnsprojekter.
Leo Larsen formand for Kalaallit Airports
Leo Larsen forhenværende formand for Kalaallit Airports Foto © : Jonas Fievé/KNR
Skrevet af Jonas Fievé
02. februar 2017 14:07
Versionist Erna Lynge

Alt er derimod gået efter planen med at opbygge Kalaallit Airports, som skal stå for planlægningen, finansieringen og opførelsen af lufthavnen i Qaqortoq og udvidelsen af landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat, det fortæller den nu forhenværende formand for lufthavnsselskabet.

Over for KNR slår Leo Larsen fast, at hans hurtige exit som formand for Kalaallit Airports alene skyldes helt personlige og private årsager.

- Det har jeg begrundet over for selvstyret, da jeg meddelte min afsked, uddyber Leo Larsen.

Dermed afviser han også, at hans afgang som formand for det Selvstyreejede selskab er udtryk for en krise i det Selvsyreejede lufthavnsselskab, som han nåede at stå i spidsen for i omkring et halvt år.