Lene E.: Flere afsløringer kan være på vej

Den danske regering benægtede i dag i samrådet i Udenrigspolitisk Nævn endnu en gang at have spillet dobbeltspil omkring CIAs formodede fangetransporter i Grønland.

Udenrigsminister Lene Espersen afviste også at tage kontakt til Obama-regeringen, for igen at spørge til flyvningerne. Det ønskede flere af udvalgets medlemmer ellers, da der har været regeringsskifte i USA, siden der blev spurgt sidste gang.

Samtidig sagde hun, at der stadig kan dukke nye overraskende Wikileaks-dokumenter op, og derfor er fortsat dialog mellem Grønland og Danmark vigtig.

- Vi har aftalt et holde tæt kontakt fremover, da der måske dukker flere Wikileaks-dokumenter op, siger den danske udenrigsminister, Lene Espersen uden dog at komme nærmere ind på, hvad der kunne stå i sådanne dokumenter. Men:

- Vi stiller beredvilligt op på de spørgsmål, der er. Vi har ikke noget at skjule, siger hun.

Hun mener i det hele taget, at Danmark har gjort det godt i sagen om de formodede CIA-fangetransporter over Grønland.

- Vores pres på amerikanerne betød jo, at vi som et ud to lande i verden fik en fremadrettet garanti om, at amerikanerne ikke vil benytte dansk, færøsk eller grønlandsk luftrum til fangetransporter, uden de får lov først.

Udenrigsministeren erkender dog klart, at det aldrig er lykkedes at få klar besked om fortiden fra USA.

- Men desværre har vi ikke kunnet få amerikanerne til at svare på, hvad de fortiden har gjort i dansk, færøsk og grønlandsk luftrum.

Det grønlandske folketingsmedlem, Lars Emil Johansen, var også med til samrådet. Men i det hele taget mener han ikke, der vil komme ret meget ud af den uvildige undersøgelse, som den danske opposition har efterspurgt.

- Jeg er tilhænger af en uvildig undersøgelse, der belyser, hvad der er sket, men det vil svare til at slå i en dyne, fordi der i det danske folketing ikke er et flertal til at undersøge sagen. Derfor er det mere interessant at se på, hvordan vi fremover kan gøre det. Jeg foreslår, at det i fremtiden bliver Grønland, der, i samarbejde med Danmark, træffer beslutninger, der vedrører Grønland.

For Lars-Emil Johansen er ikke tilfreds med, hvordan den grønlandske udenrigspolitik i dag bliver forvaltet.

- Det er utrygt, at vi i dag er nødt til at spørge andre om, hvad der foregår i vores land. Selv formanden for naalakkersuisut er jo nødt til at tage til Danmark for at få svar på, hvad der foregår i Kangerlussuaq, Narsarsuaq og måske også Pituffik.