Lektien fra successkolen i Kulusuk

Bygdeskolen i Kulusuk lykkedes med mange af de ting, som andre bygdeskoler har svært ved. Men hvordan er det lykkedes - og kan resten af Grønland lære noget af den lille bygdeskole med cirka 60 elever?
Skrevet af Rune Langhoff
11. oktober 2011 12:09

På skolen i Kulusuk er elevernes faglige niveau højt, pjæk eksisterer nærmest ikke og skolen har som en af få bygdeskoler prøveforberedende undervisning. Altså en sjælden succes. Og det har en naturlig forklaring, mener skoleinspektøren:

- Først og fremmest er andelen af uddannede lærere på omkring 80 procent. Og vi sørger for, at de bliver brugt i deres spidskompetencer. Samtidig er de materialer, vi skal bruge, i orden og computerne duer, så der alt i alt er arbejdsro og en stemning omkring undervisningen, der sikrer, at børnene har lyst til at lære, siger skoleinspektør på Kulusumi Alivarpi, Lars-Peter Sterling.

Men hvordan sikrer han, at de lærere, han ansætter, er af den rette støbning og er villige til at yde en indsats?

- Det svære består i, at man jo ikke bare kan skrive i avisen, at vi har en rigtig god skole og at de skal komme og arbejde i Kulusuk. Den køber folk jo ikke. Det vigtige er, at man får talt tingene ordentlig igennem med de nye lærere, for det er jo et lille samfund med 300 indbyggere, de kommer til.

Men Lars-Peter Sterling vil ikke selv tage æren for, at det går godt i Kulusuk.

- Det er jo nok sådan, at der findes en særlig arbejdsmoral i Kulusuk. Det var noget af det første, jeg lagde mærke til, da jeg kom i 2001: Der var ro, børnene løb ikke rundt og de råbte ikke i timerne. De passede i stedet deres arbejde, og det er ikke noget, jeg har haft noget med at gøre.

Hvis man alligevel skal prøve at overføre successen til andre skoler, er et godt sted at starte at videreuddanne skolelederne fra landets bygdeskoler, mener Lars-Peter Sterling, der tidligere har haft gode erfaringer med sådanne kurser.

Det er der nemlig brug for efter år med udskiftning blandt lederne - og efter kommunalreformens gennemførelse:

- Så vidt jeg kan se, går det ikke alt for godt alle steder, så det vil være en god idé at lave den slags kurser igen. Men det nok et spørgsmål om penge.

Og de penge, mener Lars-Peter Sterling ikke, politikerne er villige til at afsætte på trods af, at det er en erklæret politisk målsætning at opprioritere undervisningen i folkeskolen:

- Nej, det tror jeg ikke, og med de udmeldinger, vi har fået fra naalakkersuisoq for uddannelse, er jeg ikke så sikker på, det går den rigtige vej. Men det kan jo være, han mener det godt. Men det må tiden jo vise.