Ledighed stigende - udefrakommende stigende

Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit forklarer:

- Det er ingen hemmelighed, at ledigheden i Grønland har været stigende samtidig med, at endnu alt for mange stillingskategorier indenfor især servicefagene besættes af udefrakommende arbejdskraft, eksempelvis kokke, tjenere, stuepiger, musikere og dørfolk i restaurations- og hotelbranchen.

Hun ser også samme tendens indenfor bygge- og anlægsbranchen, hvor tømrere og jord- og betonarbejdere fra især Canada og Østeuropa ses oftere og oftere rundt omkring på byggepladserne.

-Og dette sker til trods for, at der i Grønland allerede findes nævnte efterspurgte arbejdskraft, påpeger hun.

Finansloven afsætter midler til en såkaldt mobiltetsfremmende ydelse - 4,1 mio. kr. årligt – men af en redegørelse konstateres det, at der er tale om et faldende antal tildelinger.

- Antal, 2008: 105, 2009: 65 og 2010: 37 tildelinger. Det er klart utilfredsstillende.

Derfor spørger Juliane Henningsen, hvilke initiativer Naalakkersuisut har i gangsat med hensyn til en langsigtet strategi for den udefrakommende arbejdskraft. Og om  Naalakkersuisut arbejder på at sikre bedre arbejdsgange omkring de mest udsatte grupper af ledige.

- Udviklingen indenfor råstofområdet, bygge- og anlægsområdet samt indenfor mineralsektoren gør, at vi indenfor de nærmeste år vil blive nødsaget til at importere udefrakommende arbejdskraft i langt større grad end i dag. Men vi mangler fortsat en langsigtet strategi, siger hun og spørger derfor Naalakkersuisut:

- Hvad skal vi tillade og hvor mange kan vi tillade? Skal gældende regler for den udefrakommende arbejdskraft strammes op eller hvad skal der til for, at der så vidt muligt skal anvendes grønlandsk arbejdskraft?

Svaret fra Naalakkersuisut skal efter reglerne foreligge om 10 dage.