Leder af den ny anstalt i Nuuk er fundet
Nu er der fundet en anstaltsleder for den nye anstalt i Nuuk, fortæller Kriminalforsorgen i Grønland.
Skrevet af Karsten Sommer
Den 1. juli tiltræder Tina Dam i stillingen som anstaltsleder for den nye anstalt. Tina Dam kommer fra en stilling som fagchef i Kommuneqarfik Sermersooq.
Dermed er endnu et vigtigt skridt taget hen imod åbningen af den nye anstalt i Nuuk, fastslår Direktør for Kriminalforsorgen i Grønland, Naaja H. Nathanielsen:
- Vi glæder os til at gøre brug af Tinas viden og kompetencer. Opgaven med at skabe en god arbejdsplads med klare retningslinjer for arbejdet er stor og vi er sikre på, at Tinas flair for strategiarbejde og udviklingsarbejde vil komme godt i spil, udtaler Naaja H. Nathanielsen.