Verdenssundhedsorganisationen (WHO) betegner selvmord som et kritisk problem for folkesundheden og skønner, at mindst 800.000 mennesker tager livet af sig selv hvert år.
Men i forhold til hvordan den globale befolkningstilvækst er eksploderet de seneste tre årtier, er selvmordsraten faktisk faldet hele 32,7 procent siden 1990.
LÆS OGSÅ Hele landet demonstrerer mod selvmord - del dine billeder
Det skyldes blandt andet, at færre mennesker lever i absolut fattigdom, mens flere har adgang til sundhedspleje.
- Selvmord betragtes som en dødsårsag, der kan forebygges. Dette studie viser, at vi skal fortsætte vores indsats mod at forhindre selvmord, siger Heather Orpana, forsker ved Canadas folkesundhedsinstitut og en del af holdet bag studiet
Selv om holdet bag analysen er tilfreds med den nedadgående tendens, advarer forskerne om, at selvmord fortsat er et stort problem i mange dele af verden.
/ritzau/AFP
LÆS OGSÅ Unge fra Tasiilaq laver teater om selvmord