Lang lørdag til Siumut landsmøde: Vil genindføre dobbeltmandat

Landsmødets anden dag skulle efter planen slutte klokken 17, men debatten fortsætter.
Skrevet af Malik Brøns
28. november 2020 19:11

Siumuts landsmøde er blevet skudt godt i gang.

For Siumut startede lørdagen allerede klokken 8.30 på Hotel Hans Egede i Nuuk, hvor omkring 65 delegerede blev sat i grupper for at diskutere parties målsætninger og forslag fra de forskellige lokalafdelinger.

Siumuts landsmøde

 

  • Fredag startede Siumuts generalforsamling i Nuuk.

 

  • Kort beskrevet lyder programmet sådan her:

 

  • Fredag: Generalforsamlingen åbnes med workshops.

 

  • Lørdag: Debat om partiets målsætninger.

 

  • Søndag: Debat, fremlæggelse af regnskab, valg til formand og bestyrelse.

 

  • Du kan følge med live her på knr.gl og KNR2 fra klokken 13 på søndag. 
     
  • Grunden til det er, at formandsvalget har en afgørende betydning for den fremtidige politiske ledelse af Grønland – herunder også på hvem der skal være formand for Naalakkersuisut
     

Der skulle havde været 71 deltagere, men der var nogen, som ikke kunne ankomme til Nuuk.

Pressen måtte ikke overvære gruppemøderne.

Klokken 15 blev grupperne bedt om at fremlægge, hvilke forslag man støtter eller ikke støtter.

Hovedbestyrelsen i Siumut har fremsat et forslag, der handler om dobbeltmandater. Partiet vil gerne have, at man genindfører muligheden for at have dobbeltmandat.

Et dobbeltmandat betyder, at man for eksempel er medlem af en kommunalbestyrelsen og på samme tid i Inatsisartut. 

Det blev vedtaget af de fremmødte, hvor 45 stemte for forslaget.

Klokken 18 var man stadig ikke nået frem til punktet om partiets målsætninger.

Klokken 19 skal deltagerne tilbage i grupperne for at snakke netop om dét emne.

I morgen søndag starter dagen også klokken 8.30, hvor debatten skal fortsætte frem til frokosttid. Klokken 13.00 starter valget til formand og bestyrelse.

Landsmødet startede i går fredag klokken 19, hvor det først sluttede ved midnatstid.