Landstræner i håndbold fortsætter

Håndboldforbundet TAAK har forlænget kontrakten med herrelandstræner Johannes Groth.
Johannes Groth (tv.) og Carsten Olsen (th.) forlænger kontrakt. Foto © : TAAK
Skrevet af Irene Jeppson
27. maj 2025 15:00

Landstræner i herrehåndbold, Johannes Groth, fortsætter på posten. Håndboldsforbundet TAAK har nemlig forlænget kontrakten med træneren.

Ifølge formand for TAAK, Carsten Olsen, er forlængelsen af kontrakten et vigtigt skridt for håndbolden i Grønland. 

- Groths erfaring og strategiske tilgang vil bringe herrelandsholdet til nye højder. Denne forlængelse er ikke bare en formalitet. Vi vil investere i fremtiden for håndboldsporten og sikre, at vi er konkurrencedygtige på den internationale scene. Vi står sammen om at skabe en bæredygtig kultur, hvor talent, teamwork og vilje til at vinde vil blomstre, siger Carsten Olsen i en pressemeddelelse.

Et stærkt fundament

Johannes Groth blev udnævnt som herrelandstræner i 2023, og den nye kontrakt er forlænget ind til 2031. Han er også tidligere landstræner for kvindelandsholdet i håndbold.

Landstræneren mener, at de langsigtede strategier giver størst udbytte. 

- Det betyder ikke, at vi ikke kan opnå store resultater på kort sigt, men jeg er i højere grad interesseret i at bygge et stærkt fundament for en bæredygtig fremtid for håndbolden i Grønland, Johannes Groth.