Landslægen svarer på Facebook-spørgsmål: Vaccinen giver et mildere sygdomsforløb
Er der bivirkninger ved den nye covid-19-vaccine? Kan man dø af den?
For at blive klogere på den nye vaccine, har vi hos KNR bedt vores læsere om at stille spørgsmål på Facebook.
Vaccination i Grønland:
Lige før nytår landede de første vacciner fra medicinalvirksomhederne Pfizer og Biontech til landet. Den fjerde januar gik man så i gang med at vaccinere de første personer i Nuuk.
En del af vaccinerne blev fløjet videre til Ilulissat, hvor der også foregik vaccinationer dagen efter.
Inden der står februar i kalenderen, er det planen, at vaccinen mod covid-19 skal længere ud på kysten. Her er det borgere i Aasiaat, Sisimiut og i Qaqortoq, der står først i køen.
Selskabet Moderna har også fået en godkendelse af deres vaccine af EU-kommissionen. Det er en vaccine som er nemmere at håndtere.
Landslægen ved ikke hvornår vaccine fra Moderna kommer til Grønland, Moderna er nemlig ikke i øjeblikket i stand til at levere store mængder vacciner til de mange lande, der venter på dem.
Den nye vaccine skal blandt andet ikke opbevares lige så koldt, som den vaccine, der er i brug lige nu.
KNR har så taget et udpluk af dem med ned i Landslægeembedet, hvor vi har bedt landslæge Henrik L. Hansen og læge Paneeraq Noahsen om at svare.
Her er et udpluk:
1. Hvordan virker vaccinen?
- Når man bliver stukket med vaccinen, får man en kopi af virussets RNA ind, som vil lære kroppens immunforsvar at genkende virusset. På den måde stimuleres immunforsvaret til at producere antistoffer, som kan genkende virusset, hvis de møder det igen. Vaccinen indeholder altså ikke selve virusset.
Men hvordan kan det lade sig gøre?
- Som regel bliver man stukket i musklen i overarmen. Vaccinen giver så instruktioner til immunforsvaret, om at producere et bestemt protein i kroppen.
LÆS OGSÅ Landslæge om vaccinepas: Så langt er vi ikke endnu
- Det protein, som produceres, bliver kaldt "spikeprotein". Det bliver det kaldt, fordi det også har de samme slags pigge, som man ser på overfladen af coronavirusset.
- Derefter lærer immunsystemet spikeproteinet at kende, så det hurtigt kan angribe virusset, når det møder det såkaldte spikeprotein næste gang.
- Vaccinen når ikke ind i kroppens DNA. Indeholdet af vaccinen opløses i kroppen, efter immunsystemet har lært virusset at kende.
2. Hvad er bivirkningerne, og hvilke bivirkninger kan man opleve de første 10 til 14 dage?
- Man kan få feber, ondt i kroppen, kvalme, og nogen kan føle sig utilpase. Men det betyder bare, at kroppens immunforsvar går i gang, og at kroppen reagerer på vaccinen som den skal. Det går hurtigt over.
- Det første, man vil mærke, er smerter på det sted, man er blevet vaccineret. Der kan være rødme i huden, og det kan blive hævet.
Skal man være bekymret, hvis man føler sig utilpas?
- Som sagt, skal man ikke være bekymret. Det kan være fordi, at kroppens immunforsvar går i gang og begynder at producere antistoffer.
- På nun.gl står der, at man kun bør kontakte læge, hvis man oplever alvorlige symptomer, efter man er blevet vaccineret. Det kan for eksempel være allergiske symptomer som vejrtrækningsbesvær eller hududslæt. Lægen kan så vurdere, om symptomerne kan skyldes vaccinen eller andre forhold og eventuelt igangsætte behandling.
Man kan stadig bære smitten
3.Hvorfor skal man vaccineres i to omgange?
- Når man bliver vaccineret første gang, reagerer immunforsvaret hurtigt ved at producere antistoffer mod virusset. Derefter kan antistofferne hurtigt forsvinde i løbet af nogle uger. Hvis immunforsvaret skal danne hukommelsesceller, skal man vaccineres to gange, for at vaccinen kan virke i længere tid.
4. Er der beviser på, at vaccinen virker?
- Man har undersøgt, om den virker, og den er selvfølgelig blevet godkendt, fordi den virker. Den er blevet afprøvet på mennesker i tre omgange. Først med få deltagere, så lidt flere deltagere og til sidst med mange deltagere i forskellige lande. På den måde kunne man se, at når 100 personer blev vaccineret, var 95 af dem beskyttet mod sygdommen.
LÆS OGSÅ Vaccination mod covid-19 kan snart begynde i tre nye byer
5. Raske folk, som ikke er syge, har ikke brug for vaccinen. Passer det?
- Nej, samfundet har i hvert fald brug for, at alle bliver vaccineret. Det er jo rigtigt, at unge mennesker kun meget sjældent vil blive alvorlige syge, men hvis vi skal forhindre, at der kommer udbrud i samfundet, så skal der være en meget stor del af befolkningen, som er vaccineret, derfor opfordrer vi alle aldersgrupper til at blive vaccineret.
6. Kan man stadig blive smittet, selvom man er vaccineret?
- Ja, det kan man. For det første ved vi på nuværende tidspunkt ikke, hvor lang tid der er effekt af vaccinen, vi ved ikke, om man efter en vis tid faktisk kan blive smittet igen. Noget andet er, at selvom man er vaccineret, kan man formentlig godt bære smitten med sig til andre.
- Det er sådan et område vi ikke ved så frygtelig meget om i øjeblikket. Men det har stor betydning, når vi skal til at tale om, at folk skal til at rejse meget igen.
7. Hvorfor i det hele taget så blive vaccineret?
- Det helt afgørende er, at hvis man er blevet vaccineret, så vil man under alle omstændigheder få et langt mildere forløb, end hvis man ikke bliver vaccineret. Der er ingen tvivl om, at den væsentligste effekt af vaccinen, det er, at man ikke ender med at blive alvorlig syg.
8. Virker vaccinen mod den nye mutation?
- Ja, den virker også mod den nye variant af coronavirus.
9. Hvor længe vil vaccinen være i kroppen?
- Det er der stadigvæk ingen, der ved. Man følger stadigvæk op på dem, der er blevet vaccineret i forbindelse med forsøgene, derfor ved man endnu ikke, hvor længe antistofferne vil være i kroppen, og om hvor længe vaccinen vil virke i kroppen. Man følger stadig de første personer, som blev vaccineret, og som tiden går, vil man vide mere om det.
Allergi og allergiske reaktioner
10. Hvad er bivirkningerne, hvis man får vaccine og har astmatisk bronkitis eller allergi?
- Hvis man har allergi, kan man godt blive vaccineret, men hvis man bliver vaccineret og får svære bivirkninger, så skal man ikke vaccineres igen. Det kan nemlig betyde, at man ikke kan tåle vaccinen. Der er mange, som har fået vaccinen, som på trods af forskellige allergier ikke har fået allergiske reaktioner efter vaccinationen.
- Man plejer at observere i 15 minutter efter vaccinationen, for at se om der kommer allergiske reaktioner. For folk med allergier, observerer man i 30 minutter for at se, om de får allergiske reaktioner, og om vedkommende har det godt. Også dem med astmatisk bronkitis, for at se om de får vejrtrækningsbesvær.
11. Der er mange folk, som er skeptiske, og som spreder frygthistorier om vaccinen på Facebook. Der bliver blandt andet snakket om, at der har været to personer i udlandet, som døde, efter de fik vaccinen.
Hvad siger I til de historier?
- Godt, at det spørgsmål bliver bragt op. Vi er nødt til at nævne, at dem der bliver vaccineret først, er blandt de svageste og de ældste. Så på grund af det, er der sandsynlighed for, at de kan dø i perioden efter vaccinationen, selvom det ikke er på grund af vaccinationen.
- Det er vigtigt at huske på, at der vil være nogen, som dør efter de er blevet vaccineret, men det er ikke på grund af vaccinationen, men på grund af deres tilgrundliggende sygdom eller alder.
12. Hvis der er nogen, som begynder få svære følgevirkninger af vaccinen, hvem har så ansvaret? Og hvorfor vil man først tage stilling til det, når vedkommende begynder at få svære følgevirkninger?
- Skulle der mod forventning være nogen, der får alvorlige bivirkninger, så vil man være dækket på samme måde, som hvis man kommer til skade på anden vis i sundhedsvæsenet. Så vil man have mulighed for at søge erstatning.
- Men skulle man blive meget alvorlig syg eller tilskadekommen, så gælder det samme som i almindelige sociale systemer, som vil kunne hjælpe dem, som eventuelt måtte blive ramt. Men der vil være meget, meget få,som, vi forventer, på nogen måde får alvorlige bivirkninger.
13. Hvis man er blevet opereret for kræftsvulst, kan man så stadig tage imod vaccinen?
- Ja. Det anbefales endda meget kraftigt, at man siger ja til det, fordi lige netop de grupper, som har de former for lidelser, vil kunne risikere at få et alvorlig forløb af covid-19, og derfor anbefales de bestemt at sige ja til at blive vaccineret.
14. Hvornår vil vi se landslægen og politimesteren blive vaccineret?
- Vi står langt nede i rækken, fordi dem, der skal vaccineres først, er de ældste, og så er det dem, der har alvorlige sygdomme, og derfor vil det vare lidt tid, før vi andre får tilbudt vaccinen. Det er gratis at blive vaccineret, og det er frivilligt, om man vil tage imod tilbuddet.
- Sundhedsvæsenet kan dog ikke tilbyde vaccination til børn under 16 år og til gravide og ammende, fordi vaccinerne endnu ikke er godkendt til de grupper.
