Landslægen: Epidemien synger på sidste vers, men gør nok comeback i efteråret
Som en susende nytårsraket skød corona 2022 ind med en eksplosion af smitte, der lukkede flere byer og bygder ned.
Men her tre måneder inde i det nye år, er der ikke mere fut i virusset, siger landslæge Henrik L. Hansen.
- Status er, at epidemien stort set er overstået i Grønland. Så det er rigtig godt nyt. For Grønland er dermed meget længere end næsten alle andre steder i verden.
Ifølge landslægen bærer Omikron-varianten æren for, at vi her i landet er kommet hurtigt og forholdsvist smertefrit ud af coronaens greb.
- Vi fik den særlige undertype af omikron, der hedder BA2. Den er meget, meget smitsom, men giver til gengæld ikke særlige alvorlige symptomer. Og den spredte sig meget hurtigt i Grønland - langt hurtigere, end man ser i større samfund, forklarer Henrik L. Hansen.
Smitten toppede i februar. Det samme gjorde antallet af indlagte. Da der var flest indlagte, lå tallet på 16.
LÆS OGSÅ Snot, hoste og ingen smagssans: Debora og Maliina har haft corona to gange
De seneste coronatal viser, at der tirdag var en enkelt indlagt med corona.
Og mandag kom der svar på 16 PCR-tests på landsplan, hvor kun en enkelt var positiv.
- Det, vi har set, er, at epidemien tog godt et par måneder i Nuuk, fordi der bor relativt mange mennesker. Men i de små steder var alle dem, der kunne smittes, stort set blevet smittet inden for et par uger, siger Henrik L. Hansen og slår fast:
- Samlet set har epidemien spredt sig meget hurtigt til alle byer og formentlig stort set alle bygder i Grønland.
Vigtige vaccinationer
Smitten lagde et vis pres på sundhedsvæsnet i begyndelsen af året, fortæller landslægen.
- Men ikke andet, end hvad der rent faktisk kunne håndteres med de ressourcer, der var til rådighed i landet. Herefter er det gået langsomt, men sikkert nedad, så der den seneste uges tid kun har været ganske få indlagte.
Her har vaccinerne gjort en forskel, mener han.
Smittetal og teststrategi
I januar kunne det grønlandske sundhedsvæsnet ikke længere følge med det store antal mennesker, der stod i kø for at blive testet for coronavirus.
Derfor blev teststrategien ændret, sådan at det kun var folk med fare for at udvikle alvorlig sygdom, der kunne få taget en PCR-test på testcentrene.
Dermed blev det i langt højere grad folks eget ansvar at sygemelde og raskmelde sig selv.
Det betød også, at det ikke længere var muligt at få et præcist overblik over smittetallet.
- Det skal selvfølgelig ses i lyset af, at langt hovedparten af befolkningen er vaccineret. Og en meget stor del har også fået deres boostervaccination. Ellers ville tingene have set meget, meget anderledes ud.
Og selv om corona nu har mistet pusten herhjemme, så opfordres du stadig til at takke ja til et stik, hvis du endnu ikke har gjort det.
- Grunden til det er, at vi må erkende, at vi nok også får nogle udfordringer med corona hen på efteråret. Derfor handler det fortsat om, at befolkningen - også dem, der har været smittet - er langtidsbeskyttet bedst muligt, og det er folk ved, at de også får deres boostervaccination, siger Henrik L. Hansen.
Vender tilbage til efteråret
Lige nu har halvdelen af dem, der er blevet tilbudt en booster, taget imod den.
Og det tal ser landslægen gerne kommer højere op.
- For der er ikke noget, der tyder på, at pandemien i verden er overstået. Det, vi også ved, er, at når der er gået et stykke tid, så falder ens beskyttelse mod coronavirus. Det vil betyde, at til efteråret vil store dele af befolkningen formentlig igen være modtagelige for coronavirus.
LÆS OGSÅ Sygeplejersker: Coronakaos løses ikke med pæne ord
Derfor kan corona gøre comeback, når sommeren slutter:
- Det skal vi forberede os bedst muligt på. Det gør vi ved, at flest muligt gennemfører de vaccinationer, som tilbydes fortsat, siger landslægen.
Ved I noget om, hvor alvorlig den nye bølge til efteråret bliver?
- Nej. Vi ved, at der rundt omkring i verden er opstået nye varianter. Men lige nu er der ikke noget, som ser specielt faretruende ud. Det er nogle varianter, som er nogle kombinationer af nogle af de varianter, vi kender i forvejen. Derfor vurderer vi, at den grønlandske befolkning på nuværende tidspunkt er godt beskyttet, siger landslægen.
Stråling og klagesager venter
Nu, hvor corona ikke fylder al hans tid ud, ser Henrik L. Hansen frem til at komme til bunds i en stor bunke andre opgaver.
- Vi har for eksempel ansvaret for spørgsmål omkring røntgenstråling og radioaktivitet. Et område, som blev flyttet til Landlægeembedet for godt et års tid siden. Og det har ikke fået det fokus, det skulle have, fortæller han.
Landslægeembedet har også modtaget mange klagesager, som venter på behandling.
- Det vil sige, at der sidder en række borgere, som afventer at få afgjort deres klage- og erstatningssager, og det er selvfølgelig ikke nogen tilfredstillende situation, siger Henrik L. Hansen.
