Landsdommer: Behold de civile sager i kredsretterne
Der er ikke så mange civile sager i Kredsretterne, som man først anslog. Derfor ser landsdommer Søren Søndergaard Hansen ikke længere grund til at flytte sagerne fra kredsretterne til Retten i Grønland, som der bliver lagt op til i et ændringsforslag fra Folketinget.
Lovændringen tager udgangspunkt i, at der ligger 1300 civile sager og venter på en afgørelse. Da det tal stadig var aktuelt, påbegyndte grønlandske og danske politikere en lovændring, der ville gøre det muligt, at flytte de mange civile sager fra kredsretterne til Retten i Grønland.
Men efter at have talt sagerne efter, kom Retten i Grønland frem til, at der var blevet talt forkert, og at det faktiske tal kun var på cirka det halve: 580 sager.
Derfor bør forslaget slet ikke gå igennem, som det står nu, mener landsdommer Søren Søndergaard Hansen.
- Jeg kan ikke se nogle fordele ved at overføre de civile sager fra kredsretterne til Retten i Grønland, siger landdommeren.
- Forslaget vedrører kun de civile sager. De udgør kun en begrænset del af de bunker, der ligger ved Kredsretterne. Min betænkelighed, vedrører således kun de civile sager, siger han.
Han vurderer, at man kan forvente en rimelig sagsbehandlingstid på civile sager, eftersom der ikke er så mange, som man først havde frygtet. Og hvis Kredsretterne får frataget alle civile sager, vil det få en konsekvens for fogedsagerne, forklarer Søren Søndergaard Hansen:
- På det civile område vil de ikke skulle behandle de inkasso-sager, man tidligere har behandlet og som er en hurtig proces, hvor man går i retten og får en dom, og så går retten automatisk over til at inddrive beløbet.
Forskellen på kredsretterne og Retten i Grønland er, at den nye retsinstans, der blev til i forbindelse med reformen i januar 2010, har en jurist som dommer. Kredsdommerne er ikke nødvendigvis jurister, men har dog en professionel uddannelse.
Selvom Kredsretterne ikke nødvendigvis har uddannede jurister som dommere, så har de andre nødvendige kvalifikationer.
- Retsplejeloven ligger vægt på, at dommerne skal være i nærsamfundet, og at de skal være grønlandsksprogede. Det er ikke realistisk at få grønlandsksprogede jurister til alle kredsretter, derfor har man valgt en ordning, hvor uddannede grønlandsksprogede dommere, behandler sager ved kredsretterne, forklarer Søren Søndergaard Hansen.
Der er stadig behov for kredsretterne, understreger Søren Søndergaard Hansen. De behandler nemlig kriminalsagerne, familieretlige sager og tvangsinddrivelse af pengekrav.
Politikerne bør bruge pengene til bekæmpelse af kriminalsagerne, fremfor civilsagerne, siger landsdommer Søren Søndergaard Hansen. Her er sagspuklen nemlig stadig gigantisk.
Landsdommeren så også gerne, at alle kredsdommerstillingerne bliver besat. I dag er kun halvdelen besat.
