Landets økonomiske situation vendes i dag i Inatsisartut

I centrum bliver de fire såkaldte reformspor, som Naalakkersuisut har med i deres kommende Holdbarheds- og Vækstplan, der bliver præsenteret i løbet af 2015, og som de ser som løsningen på den vanskelige økonomiske situation, som landet står i.

Og der er grund til bekymring. For ifølge Naalakkersuisuts Politisk-Økonomiske Beretning for 2015 vil det offentlige, ifølge beregninger fra den finanspolitiske holdbarhedsmodel, komme til at mangle en milliard om året målt i 2013-priser allerede fra år 2024/2025, hvis ikke der igangsættes reformer og tiltag, der skaber vækst.

For at undgå at stå med en årlig gæld på en milliard om året om en ti års tid, vil Naalakkersuisut derfor øge uddannelsesniveauet, fremme vækst indenfor flere sektorer, reformere skattesystemet og velfærdsydelser og modernisere den offentlige sektor.

Mere uddannelse, turisme og råstoffer
Eller sagt med andre ord vil de sørge for, at flere unge tager en uddannelse efter folkeskolen, at færre falder fra deres ungdomsuddannelser, og at ledige ufaglærte får mulighed for at opkvalificere sig, så deres evner passer til de behov, der er på arbejdsmarkedet.
 
Derudover vil gøre landets indtægter mindre afhængige af fiskeriindustrien alene, og i stedet satse mere på råstofindustri ved blandt andet at sørge for, at uddannelse og arbejdspladser i forbindelse med råstofprojekter også kommer Grønland til gode.

De vil også satse mere på turisme ved blandt andet at modernisere landets lufthavnsstruktur og sætte priser ned på rejser ved blandt andet at fjerne krydstogsafgiften og start- og landingsafgifter i flytrafikken på sigt.

Flere skal forsørge sig selv
Og så vil de gøre det mere attraktivt at tage et arbejde blandt andet ved muligvis at indføre et beskæftigelsesfradrag. Og de vil gøre det mere attraktivt at spare op til egen pension, at få sin egen bolig og at blive længst muligt på arbejdsmarkedet gennem en samlet reform  af bolig-, skatte og socialområdet.
 
-    Viljen er der til reformer, der kan reducere udgifter og initiativer, der kan fremme vækst, skriver Andreas Uldum i sit forelæggelsesnotat, hvor han opfordrer Inatsisartut, arbejdsmarkedets parter og borgere til at gå i dialog med Selvstyret om de nævnte forslag.