Landbruget får nu sin egen erhvervsfremmelov

Den nye erhvervsfremmelov for landbruget rummer elementer af noget-for-noget politik. På flere punkter er støttereglerne blevet mere gennemskuelige og på sin vis også mere lempelige. Men dog med visse begrænsninger. Der opereres kun med to lånetyper - nemlig erhvervsfremmelån og driftskreditter. Det er slut med de mange mystiske offentlige garantier for diverse leverancer - traktordæk, landbrugsredskaber, foderstoffer og så videre.

Og så indeholder loven en gulerod. I takt med at en låntager nedbringer sit erhvervsfremmelån, kan Naalakkersuisut yde tilskud til afdragene på lånet. Det vil sige, at lånet bliver nedskrevet med mere, end der indbetales fra låntagers side, og heri ligger den egentlige støtte. Men der er dog grænser for den politiske godgøremhed. Låntager modtager kun bidraget, hvis han betaler af på lånet.

Den nye lov rydder samtidig op i den nuværende jungle af muligheder for henstand og eftergivelse, der har påført Landskassen betydelige tab. Nu bliver der gennemført en indskrænkning af mulighederne for udsættelse af terminsbetalingerne.

Endelig betyder loven, at begrebet strafrenter på indtil 10 procent bortfalder. Det har vist sig, at strafrenterne har været uden virkning for låntagernes evne og vilje til betaling. Loven lægger op til, at tilbagebetalingen af erhvervsfremmelån kan udsættes i op til to år. Men så klapper fælden også, lånet opsiges, og Selvstyret overtager pantet, der er stillet som sikkerhed for lånet.