Landbrand i Qasigiannguit

Område ved Qasigiannguit står i flammer. Politiet har endnu ikke overblik, men mener, at branden skyldes varme og tørke.
25. juli 2009 12:29

En landbrand brød for kort tid siden ud udenfor Qasigiannguit. Brandvæsnet rykkede for en halv time siden ud, og politiet har endnu ikke overblik over situationen - hvor stort et område, der er i brand, og om nogen er kommet til skade.

Der kommer kraftig røg fra området ved Nipisa uden for Qasigiannguit, som dog ikke er beboet, oplyser politiet til Radioavisen.

Landbranden skyldes formentlig varmen og tørke på land, vurderer poltiet. Der er cirka 15 grader i Qasigiannguit.