Løs præstemanglen

Der er i dag fire ledige præstestillinger i Grønland. Medlem af Inatsisartut kræver problemet løst.Tre præstestillinger er genopslået.
Skrevet af Ludvig Siegstad
13. februar 2012 06:20

- Præsterne har i dag meget at lave, især for de byer, hvor den ene præstestilling er ledig, understreger Siumuts medlem af inatsisartut Ruth Heilmann, i paragraf 37 spørgsmål til Naalakkersuisut.

Der er i dag fire ledige præstestillinger ifølge Selvstyrets hjemmeside Nanoq.gl. Og disse stillinger er i Nuuk, Qasigiannguit, Kangaatsiaq og Tasiilaq. De tre sidst nævnte stillinger er genopslag.

- Det resulterer i at præsterne ikke kan tage på bygdebesøg på grund af travlhed, forklarer Ruth Heilmann. Og hun understreger, at Siumut er bekendt med, at forholdene giver meget arbejde til menighedsrepræsentanter og kateketer, da der ligeledes er organistmangel i denne tid.

Og ifølge Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, står der blandet andet, at der er 57 uddannede kateketer og 26 ikke-uddannede kateketer, som bliver bistået af 26 ansatte præster.

Ruth Heilmann spørger om man ikke kan bruge den tidligere præsteuddannelse som er blevet benyttet for at afhjælpe præstemangelen, og som indtil i dag har medført positive effekter.

I henhold til Departementet for Familie, Kultur og Ligestilling hjemmeside er den teologiske uddannelse en treårig bacheloruddannelse som foregår i Institut for teologi, og at uddannelsen anderkendt af Den Grønlandske Kirke som adgangsgivende til arbejde som præst.

Uddannelsen er kombineret med et cirka halvt års pastoralseminarieuddannelse i Danmark. Bacheloruddannelsen giver adgang til videregående studier med henblik på erhvervelsen af kandidatgraden i teologi ved Københavns Universitet.

Ansøgningerne til de ledige præstestillinger skal være hænde hos Grønlands Selvstyre senest onsdag den 15. februar 2012.