Lørdagens Melodi Grand Prix bliver uden tilskuere

Lørdagens Melodi Grand Prix afholdes uden tilskuere på grund af tiltag som følge af coronavirus.
Sidste år blev Julie Berthelsen og Nina Kreutzmann blev nummer to i Melodi Grand Prix sidste år. Foto © : Scanpix
Skrevet af Ritzau
06. marts 2020 09:01

Det skriver DR Nyheder.

Beslutningen er truffet som en direkte konsekvens af statsminister Mette Frederiksens (S) udmelding fredag formiddag om, at myndighederne opfordrer til, at man udskyder eller aflyser alle arrangementer, hvor mere end 1000 mennesker er samlet.

- På baggrund af statsministerens opfordring har vi truffet den beslutning at gennemføre Melodi Grand Prix uden publikum, siger talsmand Gustav Lützhøft til DR Nyheder.

Ifølge mediet har op mod 10.000 købt billet til den store musikfest, som de nu ikke får lov til at opleve alligevel.