Børnetalsmand om udtalelse fra naalakkersuisoq: Det er stærkt bekymrende
I 2025 skal der stå 16 kollegiebygninger klar til at blive beboet af studerende i flere af Grønlands uddannelsesbyer.
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur og Kirke, Ane Lone Bagger (S) udtrykker i en pressemeddelelse sin glæde over, at grønlandske unge har udsigt til at få bedre studieboliger.
LÆS OGSÅ Der skal bygges 16 nye kollegier fordelt på fem byer
Men en del af udtalelsen bekymrer Aviâja Egede Lynge, der er Børnetalsmand i organisationen MIO. Hun mener, at Ane Lone Bagger lægger et pres over på de unge, som særligt dem der er udsatte, kan have svært ved at klare.
Det drejer sig om nedstående citat:
“Men man kan sige, at nu har Naalakkersuisut gjort et stort arbejde for at sikre vort lands ungdom gode rammer til at studere. Det er nu op til de unge at bestræbe sig på at dygtiggøre sig for både vort lands og deres egen skyld," står Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur og Kirke, Ane Lone Bagger, citeret for at sige.
Aviâja Egede Lynge understreger, at hun er glad for, at der bliver bygget nye kollegier, da der er hårdt brug for dem. Der er dog ifølge Børnetalsmanden lige så meget brug for at sikre bedre psykiske rammer for børn og unge på uddannelserne.
- Det lyder i pressemeddelelsen som om, at Naalakkersuisut har sikret de unges fremtid, fordi de vil skabe gode fysiske rammer. Det er stærkt bekymrende i forhold til, at der er mange børn og unge, der har svært ved overhovedet at få læring, eller klare en uddannelse, siger Aviâja Egede Lynge til KNR.
Indsatser skal komme tidligere
Kollegierne vil blive bygget i Aasiaat, Ilulissat, Nuuk, Qaqortoq og Sisimiut, og skabe 508 sengepladser. Ifølge Aviâja Egede Lynge er der dog en gruppe af børn og unge, der har brug for mere støtte end nye kollegier.
- De er blevet svigtet, seksuelt krænket eller har psykiske problemer. Det er bekymrende at sige, at nu er det helt op til børn og unge at dygtiggøre sig, lyder det fra Børnetalsmanden.
Men er det ikke i orden, at der også bliver stillet nogle krav til de unge, nu hvor man bruger midler på at bygge kollegier til dem?
- Det skal man helt sikkert, og der er nogle unge, hvor man godt kan bede dem om at tage sig sammen. Men vi kan ikke komme udenom, at næsten halvdelen af vores børn ikke kommer videre fra folkeskolen, hvilket i mange tilfælde skyldes, at de har det enormt svært, siger Aviâja Egede Lynge.
29 procent af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år var aktive i uddannelse i 2018.
32 procent var hverken under uddannelse, eller i beskæftigelse i samme år. Det er dog seks procentpoint lavere end i 2014, hvor tallet lå på 38 procent.
Kilde: Grønlands Statistik
Hun opfordrer politikerne til at sætte ind tidligere. Eksempelvis med tilbud om psykologhjælp og anden støtte på uddannelser helt ned til folkeskoleniveau. Det kan ifølge Aviâja Egede Lynge være en vigtig støtte til nogle af de unge, der ellers ikke ville være i stand til at tage en uddannelse efter grundskolen.
KNR har forsøgt at få en kommentar fra Ane Lone Bagger, men hun er ikke vendt tilbage på henvendelserne.
