Løkkes aflysninger får blandet modtagelse fra Aaja og Aleqa
De to grønlandske folketingsmedlemmer Chemnitz Larsen og Hammond er nemlig ikke helt enige om, om det er godt træk fra den danske statsministers side.
- Det er et rigtig klogt valg synes jeg. I dag havde min folketingskollega ellers indkaldt til samråd om Camp Century, hvilket kunne blive brugt ufint i en valgkamp, skriver Aaja Chemnitz Larsen på Facebook.
LÆS OGSÅ Lars Løkke beder ministre holde sig fra grønlandske emner
Netop samrådet om Camp Century tirsdag havde Aleqa Hammond set frem til. Hun er langtfra tilfreds med, at statsministeren har aflyst samrådet og samtlige andre grønlands-relaterede begivenheder i Folketinget.
- Beslutningen er taget dagen før, jeg får svar på mine meget kritisk spørgsmål til udenrigsministeren angående Camp Century. Folketinget og det grønlandske parlament er to forskellige organer og to forskellige lande, skriver løsgængeren på Facebook.