Lærlinge skal promovere grønlandske fødevarer

Slagterlærlinge fra syd skal promovere grønlandske fødevarer ved events i både Brugsen og Pisiffik, hvor kunderne i Nuuk blandt andet vil få mulighed for at prøvesmage lækre lam, lyder det.
Skrevet af Jette Andersen
31. oktober 2011 10:59

Derudover får lærlingene også mulighed for at se, hvordan arbejdet i delikatesseafdelingerne i Brugsen og Pisiffik foregår.


Formanden for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i Kommune Kujalleq, Kalistat Lund, siger at kommunen satser meget på fødevareområdet. Blandt andet holde de en række aktiviteter for at blive ved med at udvikle sig.


- Derfor er vi meget tilfredse med lærlingeprojektet som giver gode muligheder for kompetence - og produktudvikling og ligeledes for vores Spydspidsprojekt som sætter fokus på øget brug af grønlandske råvarer, siger Henning Sønderup som er Fabrikschef hos Neqi.


Hennning udtaler, at firmaet er stolte og glade for lærlingeprojektet.
- Vi har haft meget svært ved at rekruttere faglært arbejdskraft, så lærlingeprojektet er et godt skridt fremad. Så udover, at lærlinge skal promovere de gode sydgrønlandske fødevarer i butikkerne i Nuuk - ja så er turen også et velfortjent skulderklap til lærlingene for deres arbejde i uddannelsen.